Outplacement
Når virksomheder må foretage organisatoriske ændringer eller tilpasninger i medarbejderstaben, kan vi i COLO være behjælpelige med at sikre, at der gennemføres et afskedigelsesforløb, som bliver afviklet på en etisk forsvarlig og konstruktiv måde. Ud over at gennemføre et hensigtsmæssigt forløb, kan det også bevare eller endog forbedre virksomhedens image.
De berørte medarbejdere vil være bevidste om, at virksomheden efter afskedigelsen tager hånd om dem ved at entrere med et professionelt firma inden for outplacement. Virksomheden sikrer sig, at den enkelte berørte medarbejder får en neutral og professionel rådgivning og sparring med en erfaren konsulent. Konsulenterne i COLO har selv tidligere arbejdet mange år i forskellige virksomheder og har dyb erfaring i at samarbejde med opsagte personer om at se nye jobmuligheder.
Outplacement forløb tilpasses den enkeltes stillingsniveau, uddannelse og situation, og indeholder typisk følgende trin:
- Bearbejdelse af den nuværende situation
- Profilanalyse
- Gennemgang af muligheder
- Sociale medier
- Ansøgning
- Møder og interview
- Afslutning
Hos COLO får du i tillæg et individuelt forløb med en seniorkonsulent, der også arbejder med search & selection, i et bredt udsnit af danske virksomheder.
Outplacement ydelser i COLO tager udgangspunkt i nedenstående forløb.
- Fundament – et 6 månders forløb
- Pluss – et 12 måneders forløb
- Executive – et 12 måneders forløb
Outplacementforløb hos COLO tilbydes enkeltpersoner såvel som større grupper af medarbejdere på alle stillings niveauer.
Kontakt os, hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan samarbejde om at få opsagte medarbejdere godt videre i arbejdslivet.