Ledelse · Udvikling

Kroppen i ledelse

Som ledere ønsker vi at kende vores egne ressourcer og kapaciteter, så vi kan lede i overensstemmelse med dem – og bruge dem på en bæredygtig måde. Det handler om velvære og trivsel, men også om integritet.

Alt det, vi lærer om os selv, kan vi bruge til at facilitere udvikling og trivsel hos andre.

Jo mere tryghed, trivsel og tillid vi oplever i egen krop, desto mere klarhed og tillid kan vi skabe i vores lederskab.

Kroppen som datacenter

Kroppen rummer vores underbevidsthed; alt det vi har glemt, undertrykt eller tilsidesat, som små aftryk i væv og muskulatur.

Vores personlighed formes delvist af disse aftryk, af gamle reaktioner, der blev til copingstrategier, til et slags muskulært panser.

Når vi arbejder med kroppen, arbejder vi derfor også med det, der ligger under vores vaner og mønstre. Vi blødgør nogle gamle strukturer, som kan være med til at skabe en forandring i vores liv og generelle måde at være på.

Og jo mere tryghed, trivsel og tillid vi oplever i egen krop, desto mere klarhed og tillid kan vi skabe i vores lederskab.

Selvregulering som ledelseskompetence

Når vi kultiverer evnen til selvregulering, lærer vi vores egne signaler at kende – de subtile fornemmelser, som viser, når vi er i balance, og når vi bevæger os ud af den.

Et roligt nervesystem giver os:

• Tydelighed, når der opstår uro eller spænding.
• Klarhed i tanke og blik, fordi vi ser, hvordan vores indre dynamikker spiller sammen med det ydre.
• Tid – et øjebliks rum til ekstra opmærksomhed, hvor vi kan bremse op, inden vores forsvar tager over.

Gennem træning lærer vi at regulere os selv, så vi ikke blot genaktiveres i vores psykiske forsvar, men kan slippe og afspænde igen for at se klart.

Vi lærer at respondere konstruktivt på det, der faktisk sker lige nu, i stedet for at lade gamle mønstre styre nutidens beslutninger.

På denne måde kan vi også undgå, at det der sker lige nu, og de tilhørende reaktioner, sætter sig som nye fysiske spændinger og fanger os i rigide mentale konstruktioner.

Fx kan vi opdage, at spændingen i maven før en samtale ikke handler om personen foran os eller vores egen formåen, men om noget gammelt. Når vi registrerer det, kan kroppen falde til ro, og vi kan handle ud fra nuet.

Når vores kropslige oplevelse bliver tydelig, kan vi navigere efter vores sansninger – også kaldet somatiske markører, og mærke, hvad der hører fortiden til, og hvad der er tidssvarende.

Det gør os skarpere til at handle i overensstemmelse med det, der faktisk sker; ikke det, kroppen fejlagtigt tror sker.

Fra selvregulering til co-regulering

Styrker vi vores selvregulering, styrker vi også vores evne til at co-regulere på positiv vis.

Co-regulering betyder, at vores tilstand smitter. Ro smitter. Tryghed smitter.

Det, vi kultiverer i os selv, er det, vores medarbejdere mærker.

Det, du bringer ind i rummet som leder, bliver ofte den stemning, andre navigerer efter.

Potentialer og superkræfter

Selvregulering handler ikke kun om at kende sine begrænsninger. Det handler også om at udvide sin kapacitet.

Når vi arbejder dedikeret med en daglig praksis, vokser vores indre bæreevne – og vores naturtalenter, vores "superkræfter", træder tydeligere frem.

Vi står skarpere, mere autentiske og mere frit.

Vi bliver ikke bare bedre til selvledelse – vi bliver også bedre til at se og støtte andres styrker og iboende potentialer.

Det skaber en form for ledelse, der fremmer trivsel og udfoldelse – ikke gennem pres og performance, men gennem nærvær og klarhed.

En god leder stråler af ro, klarhed og tillid. Ikke fordi alt er under kontrol, men fordi der er tillid til det, der mærkes indefra.

At træne nærvær – uden at præstere

Forbindelsen til kroppen svinger fra dag til dag og fra øjeblik til øjeblik. Det er naturligt.

Men hvis vi gennem længere tid har befundet os i høj arousal – med et overaktivt nervesystem og konstant adrenalin, vil vores mentale liv, følelsesliv og immunitet bære præg af det.

Her kan vi genoptræne evnen til at selvregulere, give nervesystemet næring og smøring og vigtigst af alt undgå unødvendig stressbelastning.

Det sker gennem nænsomme og enkle praksisser:

• Afspænding og grounding gennem åndedræt, bevægelse og kontakt.
• Træning der ikke presser, men blødgør og åbner.
• Metoder der vækker kroppens egne balancerende og restorative egenskaber.

Gennem kroppen udvikler vi fleksibilitet, styrke og rummelighed, og vores sande jeg træder frem.

Ikke som en ny version af os selv, men som den vi altid har været, blot mere tydeligt og trygt.