Lederdannelse
En lederuddannelse udover det sædvanlige
Moderne lederuddannelser er fulde af definitioner, modeller og teorier, der beskriver hvad ledelse er. Der er mange af dem og de er ofte akademisk smukke, men også komplekse.
Ledere, der ønsker udvikling, bruger meget tid på at tilegne sig dem og der kommer hele tiden nye modeller til, som også skal læres. Dette flow af model- og teoritilegnelse er så det, vi kalder lederudvikling.
Det har den konsekvens at ledere bliver gode til at beskrive hvad ledelse er, men får sjældent trænet og realiseret det i hverdagen til glæde for lederen selv og organisationens medlemmer.
Det er denne tendens Lederdannelse forsøger at gøre op med.
Lederdannelsesperspektivet ser i stedet lederudvikling som en fortløbende personlig dannelses- og kompetence rejse, hvor ledelse er noget, der leves og trænes gennem i den daglige ledelse.
“For at blive en god leder skal du være venlig, glad og vis, hvilket opstår, når du har udviklet et åbent hjerte og et åben sind.
Først skal du udvikle det overfor dig selv og derefter kan du give det som gave til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.
Derfor siger vi, at ledelse starter indefra.”
– Lasse Ljungholm, Chefpsykolog i COLO
Struktur på forløbet
Lederdannelse er bygget op om 4 moduler med udgangspunkt i Inner Development Goals.
Hvert modul er forbundne og består af 3 dages retreats på vores Lederretreat på Samsø.
Træningen på modulerne består af fælles undervisning, gruppe og individuelle sessioner. Vi inddrager i høj grad naturen i vores træning.
Undervejs i og mellem modulerne arbejder vi med dit personlige aktionslærings-spor. Du skal derfor have en omfattende og udfordrende ledelsesopgave i din organisation, som du vil arbejde med undervejs på forløbet.
Imellem kursusdagene på de 4 moduler er der indlagt ledersupervision og individuelle lederssparringer/gruppesparringer.
Modulernes indhold
1
Forankring i dig selv – før du leder andre.
I dette modul dykker vi ned i dit indre kompas som leder. Vi arbejder med identitet, psykologisk fleksibilitet og kropsligt nærvær. Du lærer at genkende og navigere i dine mønstre, behov og kropslige signaler – og at handle med integritet frem for automatpilot. Gennem refleksion, sansning og kropslig forbindelse styrkes din evne til at være til stede – i dig selv og i relationer.
2
Tænkning, der matcher virkelighedens kompleksitet
Her styrker du din mentale kapacitet til at navigere i komplekse, uforudsigelige situationer. Vi udfordrer vanetænkning og arbejder med bl.a. med systemisk forståelse, paradokstænkning og kreativ refleksion. Du lærer at rumme modsatrettede perspektiver og skabe mening gennem dialog, samt hvordan du som leder bruger din tænkning til at skabe klarhed og retning.
3
Relationel intelligens og ledelse med menneskelighed.
I dette modul fokuserer vi på din evne til at skabe kontakt, sætte grænser og møde både egne og andres behov med nærvær. Du træner sensitivitet og kommunikation, og vi undersøger skjulte dynamikker, forventninger og følelsesmæssige kontrakter i relationer. Du lærer at lede med empati, autenticitet og en tydelig rammesætning – også i svære samtaler.
4
Samskabelse i praksis – mod den bæredygtige organisation.
Her integrerer vi det hele: krop, tanke og relation – i en kontekst af fællesskab og organisatorisk ledelse. Vi arbejder med tryghedskultur, gensidig forventningsafstemning og potentialet i diversitet. Du lærer at skabe rum for andres bidrag, samskabe retning og stå stærkt i samarbejdsprocesser med høj kompleksitet og mange aktører.
Infomøde
Vil du vide mere om Lederdannelsesforløbet?
Praktisk info
Mere info følger. Mødet vil blive afholdt online via Teams.
Har du flere spørgsmål, kontakt da lederdannelse@colo.dk.
Indhold
På infomødet vil vi gennemgå kursets indhold og opbygning, praktisk info om kurset samt svare på spørgsmål.
Tilmeld
Du kan tilmelde dig, når vores tilmelding åbner.