Jobs
Rekrutteringsprocessen i COLO A/S
1
Ansøgning
Når vi har en ledig stilling, finder du den på vores hjemmeside, på jobportaler og på LinkedIn. Du ansøger via vores online rekrutteringssystem ved at følge linket i stillingsannoncen.
2
Screening
Matcher din profil vores krav, inviterer vi dig til en samtale. Ellers modtager du et afslag via mail, når stillingen er besat.
3
Første samtale – i COLO
Med denne samtale afdækker vi, om du er det rette match, hvad angår både stillingen og virksomheden. Vi fokuserer også på dine behov, og hvad der skal til, for at du kan trives i det nye job. Samtalen kan foregå fysisk eller online.
4
Anden samtale – hos kunden
Hvis du går videre, møder du vores kunde. Vi vurderer, om kemien og fagligheden passer mellem dig og virksomheden. Du betragtes allerede som et potentielt match.
5
Tredje samtale – hos kunden
Ofte vil du blive inviteret til en tredje samtale, hvor fokus kan være på personlighedstests, kognitive tests eller præsentationsopgaver. Nogle gange er der blot tale om en ekstra samtale.
6
Referencer
Vi indhenter som regel tre referencer fra tidligere arbejdsgivere, medmindre du er nyuddannet. Dette aftales nærmere.
7
Ansættelse
Bliver du tilbudt jobbet, modtager du en ansættelseskontrakt. Vi anbefaler, at du gennemgår kontrakten grundigt for at sikre, at alt aftalt er inkluderet, fx opsigelsesvarsel, ferie og løn.
8
Opfølgning
Efter nogle måneder følger vi op for at sikre, at du trives i din nye stilling, og at alt lever op til dine og virksomhedens forventninger.
Kandidater
Hos os får du en personlig og fortrolig dialog, der tager udgangspunkt i dine ønsker og kompetencer. Vi stræber efter at matche dig med en virksomhed, hvor du har den største mulighed for succes.
Uanset om du søger job eller er i arbejde, er du altid velkommen til at kontakte os.
Praktikanter og studentermedhjælpere
Ledige AC-praktikantstillinger bliver slået op her
Ledige studenterstillinger bliver slået op her (kommer løbende)
COLO ønsker at støtte uddannelsen af studerende ved at tilbyde praktikforløb.
Flere uddannelser inkluderer praktik som en del af studieforløbet, og vi oplever en interesse fra studerende, der gerne vil prøve kræfter med et praktikophold hos os.
For AC-praktikanter er praktik et valgfrit element frem for et krav. Det betyder, at praktikanter kan have forskellige faglige baggrunde, og et forløb hos COLO varer som regel 4 måneder.
For universitetspraktikanter kan praktikforløbet ofte indgå som en del af studiet og dermed give ret til SU under perioden.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Praktikanter og studentermedhjælpere
Ledige AC-praktikantstillinger bliver slået op her
Ledige studenterstillinger bliver slået op løbende.
Hos COLO tilbyder vi praktikforløb til studerende, der ønsker at opnå praktisk erfaring og indsigt i arbejdsmarkedet. Vi byder praktikanter med forskellige faglige baggrunde velkommen.
- AC-praktik: 3-6 måneder
- Universitetspraktikanter kan ofte få SU, hvis praktikken indgår som del af studiet
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
